
DcH Nykøbing-Rørvig afholder K9 Biathlon for hunde og deres mennesker
på og omkring vores arealer ved Nykøbing Sjælland.
Deltag i et sjovt forhindringsløb.
Sammen med din hund kan du gå eller løbe enten 2 km eller 5 km, hvor I undervejs også skal forcere forskellige forhindringer.
Tilmeld dig her: https://dchnykoebing-roervig.nemtilmeld.dk/
Alle er velkomne. Det er ikke et krav, at man er medlem af DcH.
Uanset om man er medlem af DcH eller ej, skal alle melde til via ovenstående link.
Hund og fører skal sammen gennem forhindringerne. Hunden skal have sele på og holdes i en fast line på max 3 m
og skal være fastgjort til fører hele banen rundt.
Flex liner, retriever-liner og kvæler-halsbånd er ikke tilladt.
Din hund er dit ansvar, sørg for at I begge kommer gennem banen på en tryg og sikker måde.
Det er muligt at gå uden om en forhindring, som man ikke kan eller ønsker at forcere.
Der vil også være en begynderaktivitetsbane, så hvalpe og de unge hunde kan få en forsmag på, hvad de kan glæde sig til, når de bliver gamle nok.
Her vil der være instruktører til stede, for at hjælpe hunde og ejere med at komme godt og sikkert gennem banen.
I klubhuset kan købes frokost, toast, pizza, is og drikkevarer.
Man kan melde sig til start i perioden kl.10 til 12 eller kl.12 til 14. Alle deltagere, der passerer målstregen får en medalje.
Når alle deltagere i klassen har været gennem banen, er det muligt at gå den igen.
Alle deltagere får udleveret et start nr. som man efter gennemløb kan aflevere i info teltet og deltage i en lodtrækning om lækre præmier.
Har du spørgsmål til arrangementet, kontakt Diana på 29453712
Vi glæder os til at se jer. Det bliver som altid en festlig dag.
Aktivitetsudvalget